Kildeavskrifter

førstkommende Botolphi Lauting at aflegge sin laurettiseed, ere tilsagde effterteignede: Af Lechøe og Bindal fierdinger, Ole Qvernøe, Niels Lechnes, Peder Qveinnen, Foldens fierding, Lauritz Saur, Løfsnes fierding, Lars Varøen, og Einer Storval, Vichtens fierding, Ifver Vigestad og Torchel Drage. dise danne mænd maa til obte tid søge velædle hr. Laumand til edens afleggelße.

Anno 1701: d. 18 Januarji, er holden ordinarie vintersageting paa tingstædet Aarnes med Fosnes Præstegields almue ofverværende Kongl. Mayts foged Monsr Jacob Jespers og effterschrefne Laurettismænd, Christen Storschaarstad, Erich Vemundvig, Niels Berre, Ole Alt, Elling Østvigen, Niels Grøfstad, Peder Saxen, og Anders Strøm, hvor de for rætten passerede som effterfølger:

Michel Jngebrichtsøn stemt af lensmanden Lauritz Thomesøn for lejermaals forseelse med Jnger Hansdatter personerne møtte med forseelsens vedgaaelse, hvorfore Kongl. Majits foged paastod de fulde bøder effter lofven, hvilche de iche hafde formue til at udgifve, fogden tilspurde tingsøgende almue, om nogen vilde antage dise personer udj tieniste for bøderne, hvortil ingen vilde lade sig beqvemme, saasom de begge vare nøgne og af megen svaghed, hvorfore hand tilfindis :/ foruden Kirchens disciplins udstaaelse /: at bøde til hans Maji 6 Rdr. og for resten strafis med fengsel paa kroppen: Qvindfolchet bøder af yderste formue 3 Rdr. og for resten straffis med fengsel på Kroppen, foruden Kirchens disciplins udstaaelse.

Jngeborre Monsdatter stemt af lensmanden Hans Len for lejermaals forseelße med en dreng nafnlig Johan Johansøn som strax effter gierningen blef spurt løb herfra og til Trundhiems by, hvor hand hafver gifvet sig under Qvarnisonen, og derfore vil for hans Capitein tilkiende gifvis: hos hvilchen hand erlanger sin fortiente straf: Qvindfolchet møtte, som er 45 aar gammel samt af stor svaghed, saa at hun hereffter med sit barn maa gaa for hver mands dør om brød at søge, af denne aarsage straffis hun med fengsel paa Kroppen og udstaae Kirchens disciplin inden 6 uger:

Kongl. Majits foged tilspurde tingsøgende almue, om det iche er dem vitterligt at j øres leje udj den Kongens gaard Oplandsøfnet udj Fosnes prestegield beliggende, nest afvichte aar 1700 har været ødeliggende, og nu atter opbøden til bøxel og brug, hertil svarede almuen dette at være dem nochsom vitterligt, samt at ingen obte gaardspart vilde antage, efftersom den ligger meget til fields og dens grøde aarlig nesten bortfryse, hvorpaa fogden tingsvidne var begiærende som meddelis.

Anno 1701 d. 21 Januarji er Vintersageting holden paa ordinarie tingstæd Hildrum med Ofverhaldens Præstegields almue, ofverværende Kongl. Majits foged, Jacob Jespersøn, og effterfølgende Laurættismænd nemlig Anders Thømeraas, Jacob Ofvismarchen, Erich Schiørland, Niels Valschraa, Niels Hachlien, Christopher Schistad, Ole Alnus, og Peder Barlj, hvor da for rætten passerede som følger

Poul Erichsøn Vibestad er kommen med sin Kone for tiden, og som samme forseelse er scheed udj Grande præstegaard og derfore bøderne effter lofven allernaadigst er forunt Præstencher udj gieldet, Da som udj samme gield ingen Præstenche er at finde. Tilfindis obente bøder at henfalde til Præstencherne udj Fosnes og Nærøe Præstegield tillige deeling enhver 1 1/2 Rdr. 12 Sk

Lieutnant Klyfeert hafde, ved lensmanden Ole Vorm, stemt Jens Altrup fra Trundhiem, men nu tilholdende udj Grande prestegaard, formedelst at hand d. 6 Octobr har ofverfalt hans folch, som arbeidede paa en jordekielder paa hans Odelsgaard Nederveglo, Ved schieldsord, og anden ulouflig tilleg, til vidner udj denne sag var stemt Jacob Hoj, Peder Romstad, og Erich Gansmo, forbemte Jacob vidnede, at den citerede Jens Altrup Kom til dem paa gaarden Nederveglo da de der arbeidede paa Kielderen med hilsens afleggelße, og spørsmaal, hvem som hafde gifvet dem forlof til at grafve Kielderen, og svarede det har min hosbond Lieutnant Klyfeert, giort, ligeledis vidnede de andre 2de indstemte prouf, foruden at Jens Altrup schulle hafve spurt hvem som hafde gifvet den forlof at tage 6 timrestocher som laag ved gaarden Nederveglo, hvilchet hand sagde at være ligesaa got som tiufverj. hertil at svare møtte den indstemte Altrup som forKlarede at Leilendingen paa Nederveglo kom til ham med Klagemaal, at hans Lieutnant hafde taget fra han 6 tømmerstocher, hertil svarede at ville gaa til Lieutnanten og fornemme om saaledis udj sandhed befantis, andet sagde hand sig iche at hafve sagt, iche eller schulde nogen sandferderlig hannem det ofverbevißte parterne blef tilspurte om noget videre hafde at lade indføre, svarede iche den gang, af den aarsage og som dagen er forbigangen, da beroer med denne og de andre igienstaaende sager til i morgen, da parterne igien lader sig infinde deris sager enten til venlig forligelße eller endelig doms udførelße.

Monsieur Lieutnant Klyvert tiltallede Monsr Jens Altrop formedelst en suppliqve som hand for en af hans underhafvende soldatere nafnlig, Ole Schrel hafde schrefven til Høyædle hr. generalmajor Vibe, udj hvilchen hand schal hafve indført det hvorved hand formener sin respect at være fornermett, hvilchet udj suppliqven daterit Nederveglo d. 20 Octobr. 1700 er at fornemme, som for Retten forkynt blef: hertil at svare møtte forenmelte Altrop, med vedgaaelße, at hand for soldaten, effter begiær, en suppliqve hafde schrefven til generalmajor, men viste iche noget derudj at hafve indført Lieutnanten til respectis fornermelße, end hvad som soldaten begiærede at indføris, videre hafde hand iche hertil at svare. parterne effter opmuntring af tingsøgende almue saavel udj denne som neststaaende sag blef schriftlig forligte for rætten, samme forligelse blef underschrefvet af fogden, Sorenschrifveren og parterne: dat. Tingstædet d. 22 Jan: 1700