Kildeavskrifter

Anna Sifversdatter for rætten indkaldet for lejermaals forseels som angaf til barnefader Ole Siursøn Nordhorsfiord, hvilchen aldelis benechtet ej fader at være, iche heller ringeste legemlig omgiengelse med hende sine dager hafver haft, det hand ved sin Corporlig æed bekrefft dette qvindemennische end advared at fremvise sin barnefader, saa omsider angaf Hans Pedersøn Horsfiord i Sørbindals fierding det at være, formedelst denne beschyltis absens, Kand ei nogen dom hendis person angaaende denne gang feldis, men forelegg til neste sageting at møde, den angifvende Hans Pedersøn, som til samme tid vel og blifver indvarslet at svare og da yderliger Kiendelse udj sagen at anføre.

Olle Larsøn huusmand paa Nerøe Præstegaards underliggende plads Klungervig indstemt for begaaen lejermaal udj sit æchteschab med Kisten Poulsdatter, hvilche comparerede sin forseelse vedstod, denne Mands boe, ved denne giernings aabenbarelse, er ved louflige midler registerit og vurderit, ej ringeste fantis naar retmesig fordring blef clarerit, hans Mayst til sicht: dette besofvede qvindefolch effter lofven bøder til den udj gieldet værende Præstenche :/ saasom lejermaalet effter deris egen bekiendelse er begaaet paa forbemte plads Klungervig, da hun der var prestens Creature at tilse /: af yderste formue og krafft, dog med gotfolchis hielp 4 Rdr.

Ole Pedersøn Sundnes af Lensmanden inciterit effter sigelße schal hafve haft legemlig omgiengelse med Marrithe Erichsdatter, hvilchet qvindemenniche ved sin schriftstaaelße, saavel paa sit yderste har anraabt, den før for rætten indkaldet og comparerede Hans Joenßøen Opløe at være barnefader, og kand iche nogen denne person Ole Pederss: sit forbeschylte gotgiøre, ej eller effter yderste examen ringeste i saadan maade at hafve begaaet, vil være bekient, hvorfore hannem iche anderledis kand tilfindis, end frikiendis for rætten

Johan Pedersøn Løføen indstemt Baar Ifversøn og hans qvinde paa samme gaard boende, for it lidet Keed de sig schal hafve bemechtiget, som Johan siger sit at være, og som den anden paastaar det samme formedelst begge deris creaturer vare umerchede, ellers gotgiør Johan ved naboerne paa gaarden, at hand stedze har haft sit umerchet, og den anden er fremmet tilkommen, ej sine creaturers merche opdaget forend hand lod dem løs paa øjen iblant de flere, saavel beklagis ofver denne Baars qvinde at være noget rumtalendis og ufredelig. da er saaledis imellem dennem, som samtlig her for rætten comparerede, schiønt at Baard Jfversøn anhendiger igien til Johan Pedersøn det omtvistede creatur, hvilchet ei anderledis kand fornemmis end at være hans, desligeste hand med sin qvinde effterdags imod denne contrapart saavel hans qvinde og de flere grander forholder schichelig, uden schiendsel og fortræd, saafremt mere saa øfvis, er hannem samme sag aaben staaende

Kongl. Mayst foged hr Jacob Jespersøn tilspurde laurettet og almuen om Rasmus Christensøn Sindeoune og den af hannem besofvede Anna Olesdatter, samt Peder Jørgensøn Buøen med Synneve Jacobsdatter. om dennem Kand være bevust, diße personer mere bøder og straf end de for rætten ere tilfundne ere gode fore, saa mange som ermelte vare bekiente foregifver de iche højere bøder eller straf på Kroppen findis mæchtige end udstaaen er at svare, her paa var tingsvidne begierendis som meddelis schal.