Kildeavskrifter

effter velædle og viße hr. Borgemester Roald Opdal, Slaadloufvens forvalters anselige ordre som verbotenus udj attesten schal blifve indført, samme ordre er dat. Trundh. d. 7 February 1701: Hvor da for rætten fremkom schipper Thønnis Mortensøn Rost af Amsterdam hvis førende schib, Jomfru Maria kaldet, nest afvichte høst in Novembr. maanet paa hiemreisen fra Maschovien her udj Nummedalen foruløchedis, og lefverede udj Rætten en hannem af schibsfolchene ved deris afreise gifven attest om schibets forulochelße med videre: som udj attesten indføris schal, samme attest er daterit Frelsøen Paa Vichten d. 23 Novembr. aar 1700: Hernest schipperen begiærede af tingsøgende almue at de vilde gifve tilkiende landets og stedets beschaffenhed som schibet foruløchedis paa samt schibsfolchennis ynchelige tilstand effter at de schibet maatte forlade og forføjede sig paa hejre holmen ved hafschierrenne, Laurettet samt tingsøgende almue gaf herom dette vidne, nemlig at landet er fuld av fall schier og klipper, saa at det var gandsche utroligt at noget schib kunde der indkomme, hvor udofver det støtte paa 3de klipper, og noget af godset udkom paa alle stæder: angaaende schibsfolchennis ynchelige tilstand og funden, da fantis de paa 4de dag effter schibets foruløchelse paa en holm Kaldet Heggerholm: som var ungefær j fierdings vej norden fra der schibet laag, og blef der fra til Frelsøen af fischere ledsagede: og som schipperen tillige med folchene vare komne til lands, søgede de til almuen der opkring, om folch til at bierge, som og schiede saa at dereffter tid effter anden er bierget effterfølgende gods: hvorpaa scipperen notice : fremlagde: Rødslærdshuder store og smaa 2060 Ruller udj hver Rulle 6 huuder: Elandshuuder store og smaa 669: Talgfader store og smaa 103: herforuden endel forderfvet hamp, som iche Kand taxeris fordj den iche af nogen vilde Kiøbis, Svinbuster 2de fader, hvor af det ene er sønderslagen og busterne udj 12 tder indpachet : J ligemaade er bierget endeel løße hvide Refschind, som af søen ere gandsche forderfvede. Endelig en liden blichkaße med Muschuspunge, hvilche iligemaade af søen er forderfvet, og under Monsr Johan Mandzinus samt schipperens forseiling findis: Af diße for indførte Rydslærdshuuder har de biergende deris biergeløn effter accort med sckipperen paa Aastadfiord annammet in natura: Angaaende Eldshuuderne, da som de biergende med sckipperen om biergelønnen her paa stæden iche kand komme ofverens, foreleggis de biergende dem Til Trundhiem at indføre, hvor de effter taxationen deris biergeløn annammer: Taljen har de biergende effter accort med sckipperen annammet deris biergeløn af nemlig den 3ie deel in natura: J mod dette indførte protesterede Monsr Hendrich Brun Kongl. Mayts Toldbetienter, at varerne maatte føris til byen efter Toldrulleindførelse forend nogen biergeløn kunde erlangis, almuen formente at schipperens med dem giorde accort om biergelønnens leverance paa Aastadfiord maatte ved macht staa effter lofvens tilhold, og sig beklage at det vilde falde dem besuærligt og kaastbart til byen at indføre: hvorfore de omsider blef forschaanede: Hvad sig belanger det til Monsr Tron Pedersøn saalte nemlig 138 Eldshuuder, endeel løstal som ungefer kunde bedrage til 5 tder samt et gammelt seil hvorfore hand har erlanget penger 164: Rdr. Da scheede dette for den aarsag godhet laag under aaben himmel og af ingen udj forvaring vilde annammis foruden dette da var udj Eldshuuderne kommen varme saa at de vare gandsche forderfvede og af ingen værdj. Endelig tilspurde sckipperen Laurettet med almuen, om hand sig iche hafde forholdet som en ærlig og tro mand anstoed, samt søgt sine Reederis gafn og beste udj allemaade, hvilchet at være sckeed almuen attesterede, Paa dette indførte begierede schipperen tingsvidne som iche kand nechtiss men schal blifve aff Rætten meddelt:

Fogden lod publicere Hans Kongl. Mayts Allernaad. gifne schattebref for indværende aar 1701 af effterfølgende indhold: Vi Friderich Den 4de af Guds naade Konge til Danmarch og Norge etc. giør alle vitterligt, at i hvor vel vi intet heller hafde ønschet, end at vi i nogen maade Kunde lette vore Kiære og troe undersaatter i vort Kongerige Norge deris byrde og schatter, saa vil dog dise vanschelige og v.t udseende tiders beschaffenheder det iche bevilge, hvorfore vi uomgiengelig er foraarsaget derudj Riget :/ foruden Consumptionen udj Kiøbstaderne samt familie- og folcheschatten paa landet og den ordinarie tiære- og trælasttiende /: fremdelis at paabyde, saasom vi og hermed allernaad. paabyde og befale at lejlendings, Odels, Proviant den ordinarie Rostieniste, soldaters Kioelpenge og deslige sædvanlige schatter, item Capitulernis og præsteschabeds schatter, ligesom de forleden aar effter voris schattebref de dato d. 4 Marty Anno 1700 hafve været paabiudne, ogsaa for indværende 1701 aar at schal udredis og betalis, dog at tienistecarle- og drengeschatten endnu indtil videre voris allernaad. anordning upaafordret forblifver. Saa og at Hurums annex udj Vangs prestegield, under Fillefield i Valders fogderj, fremdelis som hidindtil, nyder forschaansel udj de ordinaire schatter til en tredje deel. Thi er hermed denne voris allernaad. vilje og anordning, at alle og enhver vore Kiære og troe undersaatter, som bygge og boe i vort rige Norge, schulle være tiltenchte samme schatter, ligesom de effter hvers seæds leilighed og lighed udj forordningen af d. 6 Marty 1694. ere taxerede og Satte udj indeværende 1701 aar præcise og uden restantz til de derudj bestemte terminer, og det ligesom samme forordring her udj ord fra ord maatte være igientagen og indført, richtig og ufeilbar at betale, og schulle voris betiente og fogder som samme Contributioner ere anfortrode at opberge hermed alvorligen være befalede, penger iche allene til de udj forschrefvne forordning satte termimer med minste restantzer muligt er at indsamle, saa at assignationerne som militien derpaa gifvet vorde, uden ophold, prompte Kand blifve betalte, men de schulle og være tilholdne, at dersom det :/ imod al forhaabning sig schulle tildrage, at udj betalningen nogen modvillig effterladenhed og forsømmelse maatte formerchis, som kunde foraarsage hinder og ophold udj voris tieniste og militiens betalning effter at schattetingene er holdet, og de intet videre end som betalt er den gang er at formode, strax for de reise fra tinget, for hver ting lov at for fatte it richtig restantzregister ofver det som for den forløben termin end da ubetalt er forblefven, hvilchet af amtmanden, som da paa tinget bør at være tilstæde, eller i hans absens, hans dertil beschichede fuldmæchtig, hver gang schal confereris, og paaschrifvis richtig at være. Naar det er scheed, maa fogden være tilladt at gifve dennem som assignation paa hannem hafve, samme restantz i betaling for saavit den strecher hvilche de da effter forordningen om execution paa lenfeldigste maader maa inddrifve, uden hvilchen richtighed iche nogen execution maa udstædis, eller i ringeste maade af nogen i hvo det og være kand bevilgis, og schulle voris stiftbefalingsmænd og amtmænd være forplichtede at stande os til rætte om de :/ imod forhaabning /: schulle dissimulere derudj at nogen particuliere fordringer eller andet som iche directe af voris schatter og rettigheder deriverer i saadanne restantzregistere schulle underløbe, som vi i alle maader under voris Kongl. unaade vil hafve forbiudet iche man sche. Og paa det Fogderne og Rettens betiente disbedre maa befordris og afstædkomme, hafver vi allernaadigst bevilget at de enhver udj sit fogderj til de 3de almindelige schattetinge af almuen hereffter schal schiudses og fremføris, og dertil nyde fire heste til lands og en baad med fire Roerscarle til vands, hvorfore hver person som schiudser til lands eller vands maa nyde for hver mil 4 schilling dancshe, som dennem af fogden schal betalis, og naar det af amtmanden er attesterit, dennem udj deris regenschaber, foruden videre ordre, til udgift passere, hvorimod alvorligen schal være forbiudet ingen videre fri schyds end til samme trende almindelige tinge, det være sig af villighed eller tvang kort eller lang vei, under hvad protest det og være Kand, under deris bestillings fortabelse, og voris general fischals tiltale enten begiære eller tage. Bydende og befalende har med voris geheimeraad og vicestadholder i Norge, item græfver, friherrer, stiftbefalingsmænd, superintender, amtmænd, stiftamschrifvere, toldere, fogder og alle andre vedkommende som dette voris allernaad. schattebref under vor Cammerseil tilchichet vorder, at de iche allene derofver tilbørlig holde og nøje tilse at voris Kiere og tro undersaatter og almuen ingen uret i schatternis bereigning eller deris oppebørsel scheer, men og at de dem til allis effterretning saavel af predichestolerne effter forrettet gudstieniste, som og paa tingene, lydelig lade læse og forkynde, og ellers dem self, saavit hver der af vedkommer dereffter allerunderdanigst rette og forholde, gifvet paa vor Kongl. residentz udj Kiøbenhafn d. 1 Marty Anno 1701 under vor Kongl. haand og signet Friderich R