Kildeavskrifter

Hybert Erichßen ladit efter en schriftlig stemningsseddel, indvarsle Olle Anderßøn Storheel formedelst hand tied og aar efter andit med fri vilje og forsæt har ledit sin hæst ustaachit og uhegnit paa græsgang paa hands march og enge kaldit Fielde, til vidne indstemt Jacob Hellesøn og Paul Sylten 15 aar gl: der endnu iche er endnu deelachtig giort udj det høyuærdige Alterens Sacramente, ermelte Jacob Hellesøn vitnede at hand om sommeren 1723 hafde seit indbemelte Olle Storhells hæst gaaende paa Fielde gaards enge saa ofte hand iche self brugte den udj aanden. dette vitnede og indbemelte Poel Sylten, for uden dette schal Olle Heils hæst nest afvichte July maanit bit Hybert Erichsøns hæst. hvorpaa dennesinde iche var indstemt nogit prouf. Til denne sag at svare møtte Olle Storheil saaledis. Hybert Erichsøn indfører udj sin stefning at hand med fri vilje har ladit sin hæst gaa paa Fielde gaards enge, herforuden forklarede ermelte Olle at hands nemlig Hyberts hæst kom løbendis til Vigestad d. 21 July og da tog soldat Johannes Brønnildsøn hæsten og lejede den i sin hosbonds stald, til videne herom indstemt Johannes Brønnildsøn og Baar Klemmesøn Parterne begierede opsættelse udj sagen til neste ting, da de herom vil ved vidner vil gifve nermere opliusning hvorved det ogsaa forblifver

Joen Andersøn ladit louflig stemne Michel Gundbiørnßøn, for en part udj gaarden Løføen som afgangen Baar tilforn har brugt og beboit, Paa Joen Andersøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og til rettens opliusning demonstrerede at Michel Gundbiørnßøn har tilbøxlit sig gaarden af forrige ejer Tron Pedersøn og nu af bemelte Tron Pedersøn saalt til Joen Andersøn, da Michel Guldbiørnsøn brugte gaarden da fantis paa den endeell hußer, men nu slet ingen, til at beviße hvad tilstand gaardeparten den tied Michel Gundbiørnsøn den antog da produceris her inden retten en besichtelße paa hvad hußer forefindis. men nu gandsche er ødelaaht Grønberg paa Michel Gundbiørnßøns vejne begierede at retten vilde tage udj Conference den orignal forretning og derhos tillige begierede at de udj for- retningen nafngifne personer maatte fremtræde for retten at ædeligen forklare gaardens tilstand, hvilchit iche udj forretningen er mentionerit enten de vare dueelige eller stoed paa støtter, til med begierede hand ogsaa at Sorenschrifveren ville behage at paakiende om denne forretning med lensmanden og j mand kand anseis i følge lovens 1ste bogs 16 Cap: som dends pagina 508: Art 30: hvilchen Klarligen foreschrifver saadanne forretningen at sche med 6 uvillige mænd. Jmidlertied har vel huußerne siden at Michel Gundbiørnsøn den forlod baade kundit nedfalde og gandsche forderfvis. Ofver alt saa seer mand iche Joen Andersøn til saadan sin søgning kand hafve nogen, og Michel Gundbiørnßøn nogit ansvar undergifven siden at bemelte Joen Andersøn iche ifølge den Kongl. forordning af 23 Jan: 1719 fremvißer saadan revers som den udkrefver, og i det allerringiste har hand derpaa iche tagit nogit fæste mens allene gaarden, til hvis drift hand har maattit benøttit sig sig sine egne huße. Jacob Borchmand svarede at lensmanden og den danne Mand som besichttelsen har forrettit er næruærende og med æed achter deris forretning at contestere, mens siden at contraparten ved sin fuldmechtig self er begierende vidløftighed, efter den allegerede lovens 1ste bogs 16 Capit, ved en anden besichtelße. Saa indstillis til retten om sagen til ende bør udsettis Jmidlertied og som Michel Gundbiørnßøn endelig kommer til at svare og betalle hvad huußer paa gaardeparten forefantis, saa paastaais efter lovens 3ie bogs 14 Capit. 30 Art. tillige med processens omkaastning, den øfrige proprosition achtis unødig at svare til. Grønberg her imod svarede, hand har tilforn proponerit gaardens tilstand og har den mere og mere forderfvis, thi schulle det vel uære Joen Andersøns placcer om hand nu kunde faa det til en ny besichtelße Michel Gundbiørnsøn til besuær. enddog hand udj det foregaaende iche har nogit loufschichit, og det som mere er lensmanden som personlig var for retten fragich den i retten fremlagde forretning iche personlig at hafve uærit ofveruærende, mens det Kun allene at hafve af andris safn, udj det øfrige formoder at Michel Gundbiørnsøn efter saadan sagens tydelig forklaring nyder en frikiendelßisdom. afsagt Som den udj retten fremlagde besichtelse findis iche grundit paa loufvens 1ste bogs 16 Capit. Saa kand dennesinde paa den samme iche kiendis, mens efter benemte Capit. henvißis til en ny besichtelße.

Tron Pedersøn ladit louflig stemne efterschrefne danne mænd af Sørbindals fierding efter den udj retten fremlagde fortejnelße for gield, paa Hybert Erichsøns landbønders vejne udj tallit 8, møtte han self for retten, og svarede at hands landbønder iche kunde reise til Tron Pedersøn udj Altvigen til afrejning, mens ermelte Tron Pederß burde at hafve rettit sig efter lovens 5te bogs 13 Cap: 19 Art. samt den Kongelig forordning af dato om kremmere paa landit deris afrejning med deris schyldemænd, var saadant scheed, var fordringen dis visere, og kunde snart komme til en retferdig afrejning som nu tvilis paa iche kand sche. For Olle Alsli, Gullich ibdm, Niels Aarsanden, Christen Devigen og Sølfast ibdm, loed fogden Mejer som deris itzige landdrot ved sin fuldmechtig Christen Pram og det med vedkommende deris consence svare: At dersom Tron Pedersøns fordring kand finde bilighed, imodsiger hands Principal iche hannem jo ogsaa derfor bør vidis richtighed, men saasom citanten ved sin omgang i den tied hand var Jorddrot, gandsche tilsidesætter forhen af Hybert Erichsøn allegerede lovens Art. alt saa og helst siden det vel holdis troligt at den indstemte almue tied efter anden har paa deris landschyld og rettighed med øfrig schyld baade mod penge vare arbeid og sagetimmer giort betallingen efter deris yderste eftne, saa paastod hand Tron Pedersøn at blifve afvist og der at komme forbemelte hands Principals landbønder til nogen an svar. videre og for Niels Aarsan den svarede hand at samme Mand er vel Tron Pedersøn nogit schyldig hvorfore hand inden retten finder sig til liquidation, naar citanten fremviser richtig rejning der paa. Pitter Fuglstad efter stefnemaal møtte og sagde sig iche at uære nogit schyldig mens var villig til liqvidation sagde ellers at naar richtig liqvide var giort Kom hand hos citanten til gode, begierede derfore sin reisis bekaastning, Peder Gautmoen sagde sig at uære Tron Pedersøn nogit schyldig ved liqvidation, Erich Raastalstrand møtte for retten og med Tron Pedersøns qvitering beviste iche at uære nogit schyldig, Paa Christopher Scarstads vejne møtte Hybert Erichsøn og sagde sig iche at uære nogit schyldig, mens paastoed omkaastning for ulouflig stefnemaal, begierede derhos at hand maatte erlange tilbage igien sine tvende schattebøger nemlig den nye og den gamle. Jligemaade schifteforretningen efter afdøde Jfver Jacobsøn Horstad som var hands verfader, og Jacob Jfversøn.

Joen og Giert Schej er indstemt for tiendesvig efter en udj retten fremlagde besichtelße, de indstemte møtte personlig for retten, og tilstoed sin forseelße og undergaf sig lovens kiendelße, Christen Pram som citant og tiendeforpachter udvisede efter tiendemandtallit at Joen Schej hafde lefverit udj tiende 1 1/2 strøche hafre, hvor da schulle være udj behold 13 1/2 Tødr blifver da ofverschut efter besichtelse korn udj behold 3 1/2 Tøde uoptreschit og opterschit 3 Tøder alt efter Joen Schejs tilstaaelsße, hvorfore Christen Pram paastoed dom ofver Joen Schej, saavel som for 2de Tøder hands tiendereising bestoed udj, Jligemaade af en ko som Joen Schej ingen tiende har gifvit af, alt sammen til 3-dobbelt ansvar efter lovens 2den bogs 32 Capit. 7 Art. iligemaade paa fogdens vejne som landdrot efter dertil gifven fuldmacht, paastoed dom efter ermelte Art. videre formeld. Enddog det er till deels en almindelig tale i blant den gemene almue at tienden er en rætferdig told hvilchen de iche kand vejre sig for oprichteligen at aflegge og yde, saasom den baade af gud og Kongen er paabiuden at afleggis og ydis, Jche dismindre findis der dog de iblant almuen hvilche med dends ydelse og afleggelße ej altid og af alt som de bør yde og aflegge saa retferdeligen omgaar, ej allene Kongen Præsterne og Kircherne til stor schade og nachdeel, mens end og dennem self efter louf og forordning iche dismindre schade og nachdeel, dette har de indstemte danne mænd Joen og Gierdt Schej iche betencht hvorfore de af tiendetageren Christen Pram til dette ting louflig er indstemte, og som dennem efter en udj retten fremlagt besichtelße er blefven ofverbevist at de paa nest afvichte korntiendetagelse iche richtig har ydit og lefverit deris korntiende, saa tilfindis de efter lovens 2den bogs 22 Cap: 7 Art. ej allene at betale det forsvigne til tiendetageren tredobbelt, men end og at hafve deris gaards feste fæste forbrut til Jordejeren.

Christen Pram ladit louflig indstemne Olle Dirichßøn Qvaløen efter en udj retten fremlagde forretning for korntiendesvig nest afvichte høst, den indstemte møtte personlig for retten og tilstoed sin forseelsße med begiering at den samme for hannem i billigst maade maatte udfalde, Christen Pram møtte for retten og forklarede at den indstemte efter tiendemandtallit hafde svart tiende 1 støche hafre og 1/2 Tøde byg, ellers paastoed Christen Pram dom efter loven Efterdj Olle Dirichsøn efter en udj retten fremlagde besichtelse er blefven ofverbevist at hand nest afvichte høst iche har gifvit richtig tiende af sin gaards afling, Saa tilfindis hand for saadan sin begangelse forseelse efter lovens 2den bogs 22 Capit. 7 Art. at betalle det forsvigne korn tredobbelt, og derforuden at hafve sin gaards fæste forbrut til Jorddrotten

Jzach Pittersøn Findseth ladit louflig stefne Olle Schaatnes for tiufveri, til vidne indstemt Adrian Dirichsøn Findseth og Danjel Højholm, Adrian Findseth møtte personlig for retten og vidnede som følger: at Jzach Pittersøns søn Per Jzachsøn har fundit sin faders dybang og blystene udj den indstemte Olle Schaatneßis baad det andit vidne møtte iche efter paaraab, den indstemte møtte for retten og sagde sig iche at uære schyldig udj denne sag, afsagt formedelst dette indstefnte vidnis frauærelße optagis sagen til neste da parterne hafver igien at møde tillige med det paaberaabte vidne til sagens opliusning.

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit stefne Niels Rolandsøn Stene for en verrebo hand sig sig har bemechtigit hvorom stefningen videre formelder, paa Joen Anderßøns vejne møtte hands svoger Jacob Borchmand og fremlagde stefningen derhos proponerede, at Niels Rolandsøn for sin forseelße maatte lide efter lovens 6te bogs 14 Capit 1 Art. den indstemte møtte med forseelsens tilstaaelse og rettens undergifvelße afsagt Efterdj den indstemte Niels Rolandsøn efter egen tilstaaelße og uden Joen Anderßøns tilladelse har bemechtigit sig en hannem tilhørende og udj Sørøens fischeuær staaende verrebo, og den sammme ej allene bortført mens end og opsat paa sin bøxlede gaardepart. da tilfindis Niels Rolandsøn samme bo at betale med Joen Anderß med penger 4 Rdr. angaaende den allegerede lofvens Art. med videre, da som hand er en enfoldig og udj loven ukyndig Mand, der har uden af den schrechelige og umilde ildebrann miste sine ringe midler paa høyre øfrigheds naadige behag befries hand ogsaa derfor denne gang.

Niels Rolandsøn Stene er af Niels Ramstad indstemt for ulouf tilleg, til vidne dennesinde indstemt Arne Ramstad som herom vidnede saaledis at hand hørte af Niels Rolandsøn sige at tiufven er paa gaarden Ramstad, Adrian Hammeland møtte paa afvichte sommerting og vidnede de indførte ord, Til sagen at svare møtte den indstemte Niels Rolandsøn og sagde sig iche at hafve tillagt Niels Ramstad nogit utilbørligt, Paa ermelte Niels Ramstads vejne møtte Capitajn Lund og efter lovens 6te bogs 21 Cap: 2 Art. paastod dom afsagt Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine særlig naar det ærlig nafn og rychte angaar, Saa kunde det iche uære citanten Niels Ramstad uanstaaende at lade i rette kalde Niels Rolandsøn for de ord hand til hands nachdeel og schimt efter de indførte og afhørte vidners vidnisbyrd har ladit falde af sin mund, i hvor vel hand saadant nu for reten fragaar, Og efterdj samme tilleg er aldelis utilladelig, og at forekomme hos andre it ont exempel til efterfølgelße, tilfindis Niels Rolandsøn saadan sin forseelse her for retten at afbede, og derhos bekiende at hand med Niels Ramstad iche andit ved end det som en ærlig Mand vel sømmer og anstaar udj alle maader.

Joen Andersøn efter en schriftlig kaldseddel ladit i rette kalde Niels Olsøn Qvaløen fordj hand med ubeqvemsord har begiegnit ermelte Joen Andersøns folch, ligesaa har arbeidit og fremdelis arbeider paa at ødelegge forermte Joen Andersøns herlighed af øer og herlighed, hvorom stefningen videre forklarer, den indstemte blef paaraabt men iche møtte, foreleggis laudag til neste ting at møde.