Kildeavskrifter

Anno 1715 d. 22 April efter Høyædle og Velbaarne her Etatzraad og Stiftbefallingsmands Jver van Ahnens høyanselig befalling, blef holden it extraordinaire ting paa gaarden Hildrum beliggendis udj Ofverhaldens prestegield, tilstædeværende paa fogdens Hr Melchiors vejne og udj hand absence bøgdelensmanden Christen Hellesøn, samt 8te æedtagne laurettismænd, nemlig: Peder Holand, Anders Heglem, Frantz Fosland, Peder Biørnes, Peder Hammer, Poul Vibestad, Peder Sandmoen, og Olle Olsøn Schej.

hvor da ermelte foged hafde ladet ved bøgdelensmanden Christen Hellesøn og Erich Storamdal loufmeßigvis indvarsle Anders Lestum en Jordbrugende Mand, og hands husqvinde Kirsten Hendrichsdatter, ædlig at forklare hvad dennem kand være vidende om hvis der er passerit torsdags aften for nest afvichte Juel, mellem en Soldat ved nafn Jens Pedersøn Bertnem og en afdød find nafnlig Jens Larsøn Bøgdelensmanden lefverede udj retten en af høyædle og Velbaarne Her Oberste de Hiort ofvergifven suppliqve til Høyædle og Velb. her Etatzraad og Stiftbefallingsmand med paatengnede resolution daterit Trundhiem d. 1 Marty: 1715. De indstemte vidner møtte personlig for Rætten og efter at ædens forklaring var oplæst for dennem og de hafde aflagt deris corporlig æed, blef enhver især tilspurt som følger. Anders Lestum til spurt 1 hvor Soldaten Jens Pedersøn Bertnem og den afdøde find Jens Larsøn først kom til hveranden og hvad deris forehafvende var af begyndelsen ved sammenkomst. svarede. Frederich Find kom først ind, derefter kom Jens Larsøn begge ind udj stuen paa Lestum imod aftenen, og med dem fulte Jens Larsøn, og der de var indkomne hilsede de hveranden paa deris maal, derefter gich ermelte Frederich udj dørren tagende af sin sæch som der laag j tinflasche og kom ind udj stuen med og begierede af vidnet en schaal hvilchen hand bekom, mens da hand saag den at være af træ vilde hand den iche hafve mens begierede it glas som hand bekom, derefter begierede hand højsædet hvilchet ham blef tillat, mens den afdøde find Jens Larsøn sad sig fremmen for paa benchenden og begierede lys, som de ogsaa bekom, derpaa begynde de at driche brendevin til sammem af flaschen saa at den blef nesten tom, derpaa falt den ene find udj søfn saasom hand blef druchen, men de anden sad, snachede og drach, og da vidnet fornam dennem ogsaa at blifve druchne loed hand bære halm ind til dem at de kunde legge sig, mens den afdøde find svarede at hand iche ville legge sig forend hand fich mad, vidnet svarede at hand schulle faa den mad som hand aad, finden spurde hvad hand aad, svarede sild og suppen, nej sagde finden ieg vil iche hafve den mad, vidnet spurte da hvad hand ville hafve for mad, hand svarede smør ost, kiød, flesch og Julekage, vidnet svarede vil du iche hafve den mad som ieg hafver, da kand du hafve det du bar med dig self, derpaa svarede finden at hand ville gaa til en anden gaard, vidnet svarede det kand du giøre, hvorefter finden iførte sig sin findmut og begierede noget udj Guds nafn, vidneds qvinde Anna Ellingsdatter gich udj staburet og tog der j oxehofvet og en kiødbog til finden og da hand det imodtog kastede hand oxehofvedet paa gulfvet for 2de hunder, Med samme kommer Soldaten Jens Pedersøn Bertnem ind udj stuen paa Lestum og hilsede god aften til folchet udj huuset, og seer at den afdøde find hafde kiødbogen for kneet udj mening at faa det støcher, hvortil Soldaten svarede at her udj Ofverhalden var iche saa meget kiød at vi kaster det for hundene. 2 Hvad som passerede fremdelis imellem Soldaten og finden, svarede. Soldaten bad finden gaa paa dørren, mens hand ville iche, dermed tog Soldaten hannem udj armen og lede hannem paa gulfvet, gich til dørren luchte den op, derpaa gich den afdøde find og den anden find Frederich ud af stuen, og soldaten luchte dørren igien efter dennem, og i det samme blifver soldaten seendis at de hafde glemt efter sig udj stuen j sæch og it par hanscher hvilchet vidnet Anders Lestem bar ud til dem som stoed udenfor dørren, og sagde til den afdøde find her er din sæch og dine hanscher, og i det samme vidnet tallede dise ord, da seer hand at finden drog hylsteret af sit biørnspiud og stach imod vidnet som kaste sig baglengs ind ad stuedørren og da hand kom ind udj stuen siger hand til Soldaten at finden ville stiche musqvetschut udj hannem, soldaten svarede hvad fanden giorde hand 3 Hvad Soldaten da dette var scheed tog sig for imod finden og finden imod hannem. svarede. Soldaten spurte vidnet om der var nogen kiep, her er iche andet end brandkieppen svarede vidnet, hvilchen Soldaten tog og gich med den udj dørren, tilspurte finden Lars Jensøn om hand ville stiche folch hiel og baad dem gaa bort, finden Lars Jensøn gich baglengs og holte musqvetschut fremmen for sig og med det samme slaer finden med brandkieppen langs med efter ryggen, vidnet bad soldaten iche sla mere, hvilchet og iche schede den gang, saasom soldaten gich fra hannem og ind udj stuen, i det samme blifver var at finden kom mer efter hannem me musqvetschut soldaten spørger hvad fanden kommer du efter mig vil du hafve mere, i det samme vende soldaten sig om og slaer spiudet af haanden paa finden med it slag tagendis musqvetschut og og sloe finden dermed udj siden, med det samme gich spiutstachen af ved Jernet 4 om finden ved det slag som Soldaten sloe hannem enten falt til Jorden, gaf noget raab fra sig, eller klagede sig at finde nogen smerte udj noget lem, og vad som fremdelis tildrog sig enten med ord eller andet, svarede: Jche falt finden til Jorden, iche heller gaf noget raab fra sig, ej eller klagede sig at finde nogen smerte udj noget lem mens kom ind udj stuen og begierede huus, vidnet ba hannem hvile sig hos sin svoger som laag tilforn udj stuen. og tallede iche videre mens gich hen hos ermelte sin svoger at ligge sig. 5 om Soldaten blef lenge paa Lestum efter at dette var passerit, eller om hand strax gich hiem til sit huus. svarde. Soldaten satte ild udj en pibe tabach og dermed gich hiem til Bertnem som ligger 3 Musqvetschut der fra 6 om finden om morgenen da hand stoed op enten klagede paa Soldaten at hand hafde slaget hannem, eller klagede sig at hafve ont udj noget lem, svarede: Om morgenen da finden stoed op begierede hand driche hand bekom noget tapdriche udj en schaal og der hand det hafde faaen klagede hand sig ont udj siden og viste vidnet sin højre haand at være ophaafven, vidnet svarede nu seer hvad du faar for din galenschab, end du hafde stuchen mig ihiel for min stuedør, svarede ô gud bedre min kraap den brendevin giorde ham meget uvittig i Mod braf folch, og undris iche paa at den Soldat sloe hannem. 7 om hand viste hvor finden gich hen da hand gich fra Lestum, svarede: at hand gich allene fra Lestem og til Heglem som ligger 4 musqvetschudt fra Lestum, en meget brat og stor bach op til gaarden. Endelig til spurt om hand noget videre denne sag vedkommendis viste at angifve svarede nej. Kirsten Hendrichsdatter tilspurt 1 hvor Soldaten Jens Pedersøn Bertnem og den afdøde find Jens Larsøn først kom tilsammen, og hvad deris forehafvende var af begyndelsen ved sammenkomst. svarede. Frederich find kom ind paa Lestum og strax efter kom Lars Jensøn og en anden find hvis nafn hun iche viste, og efter at de været en liden stund udj stuen gich Frederich udj dørren og tog en sæch ind, hvor udj hand hafde en tinflasche med brendevin udj, og begierede af Anders Lestum en schaal at sla brendevin udj, ermelte Anders Lestum lefverede finden Frederich en treschaal hvilchen hand iche ville hafve mens it glas som hand bekom, derefter begierede hand lys som hand ogsaa bekom, sloe saa brendevin af flaschen udj glaset tinschaalen og drach den afdøde find Jens Larsøn til, ermelte Jens Larsøn drach den tredje find til, ogsaa drach de saa lenge at flaschen blef nesten tom, imidlertied fornam Anders Lestum at de blefve mesten druchne hvorfore at hand loed bære halm ind paa gulfvet til dem at de kunde legge sig need, mens den afdøde find sagde at hand iche ville legge seg ned forend hand fich mad, Anders Lestum svarede du schal bekomme mad dersom du ellers vil hafve den mad som ieg æder nemlig: suppe og sild, finden sagde at hand iche ville hafve den mad mens smør ost, kiød og flesch samt Juulekage, Anders Lestum svarede vil du iche hafve den mad som ieg æder da kand du hafve det som du bar med dig, med det samme klæde finden sin mul paa sig og bad om mad udj sin sæch, Anders Lestums qvinde tog ned af staburet 1/2 oxehofvet og en kiødbog som hun lefverede den afdøde find, hofvedet kaste hand paa gulfvet for hundene, mens kiødbogen lefverede hand Frederic find at bryde udj støcher, der soldaten Jens Pedersøn Bertnem dette seer siger hand til den afdøde find vi han iche saa meget af mad udj Ofverhalden at du schal kaste den for din hund 2 Hvad som passerede fremdelis imellem Soldaten og finden svarede: Soldaten tog udj armen paa den afdøde find og lede hannem frem paa gulfvet og luchte dørren op for hannem samt bad hannem gaa ud, mens hand ville iche dermed tog soldaten finden udj armen og lede hannem udj stuedørren og luchte dørren igen, med det samme seer Soldaten findens sæch og hanscher at legge effter Hannem, og bad Anders Læstum bære dem ud til hannem, hand bar dem ud og da hand kom ind udj stuen igien siger hand at finden ville stiche musqvetschut udj hannem, soldaten svarede vad fanden vill han giøre x Med det samme tog hand en liden brandkiep og gich med den udj dørren 3 Hvad soldaten da dette var scheed tog sig for imod finden og finden med hannem svarede. Soldaten med det samme hand kom udj dørren raabte hand til Anders Lestum og sagde nu vil finden stiche musqvetschut udj mig lige som han vile giøre med dig, derpaa gich Anders Lestum ud tillige med vidnet Kirsten at se hvortil stoed, da saag hun at soldaten ville hafve finden fra dørren og ud paa gaarden mens hand ville iche, da sloe soldaten finden Lars Jensøn ofver ryggen med kieppen og med det samme vente sig til stuen igien, og finden gich efter hannem med musqvetschut, der soldaten dette fornam siger hand til finden nu vil du hafve meer og med det samme slaer musqvetschut af haanden paa hannem saa det falt paa jorden, hvor fra hand tog det op og slog finden der med, mens hvor hand ramte kunde hun iche hukomme, mens saag at spiutstangen var af ved Jernet 4 om finden ved det slag som soldaten gaf hannem enten falt til Jorden, gaf noget raab fra sig, eller klagede sig at finde nogen smerte udj noget lem og hvad som fremdelis tildrog sig enten med ord eller andet. svarede hun hørte iche at finden gaf noget raab fra sig, eller klagede sig at hafve ont udj noget lem, iche heller saag at hand falt til jorden, mens kom strax ind udj stuen og begierede huus natten ofver, hvilchet hand bekom. 5 om Soldaten blef lenge paa Lestum efter at dette var passerit eller om hand gich strax hiem til sit huus svarede: hand tente ild udj en pibe tabach og dermed gich hiem. 6 om finden om morgenen da hand stoed op enten klagede paa soldaten at hand hafde slaget hannem, eller sagde sig at hafve ont udj noget lem svarede: at hun laae om morgenen da finden stoed op og reiste fra Lestum, hafde eller at vidne iche videre saasom hun om natten laag udj en anden stue. Derefter blef af bøgdelensmanden 3de gange paaraabt om her var ingen tilstæde paa den afdøde finds vejne der hafde noget enten schriftlig eller muntlig at angifve og fremføre imod Soldaten og de forhørte vidner, mens ingen indfant sig, enddog bøgdelensmanden Christen Hellesøn efter fogdens schriftlig befalling d. 16 Marty nest afvicht hafde tilschrefvet bøgdelensmanden paa Snaasen Anders Breje og begieret af hannem at hand ville lade den afdøde finds anrørende vide at ting var berammet paa Hildrum ermelte dag, mens ut supra melt indfant sig ingen

hvor da for retten fremkom ermelte Hr Mathias Randorph, tillige med med Capitajn Wiljam Jansøn og efterschrefne schibsfolch Cornelius Schærer, Johan Larsøn, Georg Fedrich og Edvardt Toadt hvilche med flere hafde været paa schibet Dorethea fra Lunden udj Engeland som d. 19 Novembr. efter gammel stil nest afvichte aar her paa Vichten udj it meget hart vejr er indkommen, Samme Capitajn med schibsfolchene efter at æden for dennem blef oplæst, og de derefter hafde aflagt deris corporlig æed, ved ermelte Mathias Randorphs fortolchning som følger. Den 16 October efter ny stil nest afvichte aar gich de fra Trundhiem med it beqvem lastet, vel dichtet og udj alle maader forseet schib, og udløb fra Grib til Søen d. 3 November nest efter med en S. S. O: og sejlede V: hen, da de noget var udkommen begynte vinden at gaa om til V. og bleste meget hart saa at de iche kunde føre noget sejel, Effter middag Klochen 4 matte de tage ind deris stor- og formærssejler. Klochen 5 maatte tage ind deris faach og laae saa at drifve. d. 9 dito om morgenen Klochen 3 kom vinden af en S. V: og V. S.V: bleste meget hart laag de bi og dref om de Nord ved Storhalsen, d. 10 dito om morgenen Klochen 1, fich de store Søer ind som omdref alt hvad der var paa dæchet og borttog endeel toufver, tiere, pich og bord samt fyldede all dechet, saa endeel af deris vand fader kom ofverbord og med det samme beschadigede en af schibsfolchene, Vinden og Søen continuerede og de dref om de Nord, Den 11 dito Vinden og Søen continuerede med store størtninger og de dref om de Nord, d. 12 dito var vinden S. V. S. V: og bleste meget hart, efter middag Klochen 4 kom meget store størtninger ofver og dref om de NoRdr. Den 13 dito var vinden og Søen meget sterch ligesom tilforn og de dref om de Nord, d. 14: dito Klochen 12 gich vinden om til V. N. V: da de satte mers sejlet til og lagde ???? ofver d. 15 dito ??? ??? af S. V: og de lagde ofver igien og dref om de Nord, d 16 dito om morgenen Klochen 3 løb vinden om paa en S: til V: bleste ofvermaade hart med sne og reign, Efter middag Klochen 4 vinden paa S. V: til V: bleste meget hart og rejnede stercht, da tog søen deris lille baad ud om bord. d. 17 dito vinden og Søen usigelig sterch og stor, sloe i støcher først deris formærssejel hvilchet var noget slit, noget derefter deris stormærssejel som var nesten nyt hvor af endel kom bort og da sejlene af vinden var slagne i støcher hengte de fast og sloe paa Raaen, og masten, hvor ofver dem paakom en stor sorrig og bedrofvelße, saasom schibet iche ville lade sig styre, hvorfore de imod deris vilje maatte op i mærsene og schiere sejlene fra at de kunde blifve blifve af med dem som de iche kunde bierge, enddog vinden tog den største deel bort og de dref med stor fare uden sejel om de Nord med W. S. W vind Den 18 dito laag de og dref foruden sejel med V. S. V. og mange store søer slog ind saa at stor baaden paa dechet begyntis at løsne, baalter og ringene ogsaa at gaa efter, saa de maatte resolvere sig til at hugge og schiere dend løs og med søen drifve bort at de kunde blifve fri større schade paa schib og ladning, baaden gich ud med alt hvis der laae i den, og de 2de mænd med det samme udkastet, hvilche dog ved guds providens uden nogens hielp kom om bord igien. Den 19 dito var vinden V: og de vende om til landet, Om morgenen Klochen 2 sattede de baade faachen og mers sejlet op, og giorde deris beste at komme til land, som de iche saag forend Klochen var 8, derefter satte de og deris flag i storvantet og kom klochen 11 imellem Hommelverret og Hejgerholmen ofver farlige schier og grunder, med stor forundring af de der omkringboende folch, Klochen 2 efter middag erlangede de en loes ved nafn Frederich Jensøn, som bragte dem udj en hafn Hellisøen kaldet, hvor de kom til ancher med mere end 4 fod vand udj Rummet, og var alle schibsfolchene saa ud- mattede at ingen af dem kunde pumpe, efterdj de hafde pumpet nogle dager udj søen og kunde iche erlange schibet læns, Der efter begierede Mathias Randorph paa Capit. vejne at for indførte schibsfolch af Retten motte blifve tilspurte hvor høit de ville taxere schibets forliste redschab, der till de samtlige svarede: at de det ville taxere :/ hvilchet de alle tider vil være ge stendig /: som efter følger: 1 det gamle Merssejel af verdj til penger 20 Rdr. 2 Det store merssejel som var nesten nyt, og den meste deel deraf udj behold. Capitaj: bekiente at samme sejel hafde kaastet udj Lunden 14 pund Sterling, dertil schibsfolchene svarede at de 2/3 parter deraf som er 9 pund 6 Sk: og 4 pæns, kunde rejnis a 4 3/4 Rdlr per pund til penger 44 Rdr. 1 ort. 3 Ancheret som blef borte bekiender de at være saa godt som nyt, og var der slaget 800 pund som dennem alle var vitterligt, og blef samme ancher berejnet for 12 pund til penger 57 Rdr. 4 Baaden bekiente de at være god, hvortil Capitajnen svarede at den hafde kaastet hannem 8 pund aaret tilforn, schibsfolchene sagde at 3/4 kunde berejnis, foruden mast sejel og adschilligt som var udj den til penger 8 eller 10 Rdr. hvilchet ogsaa gich ofverbord, til sammen berejnet for 38 Rdr. 5 Jt anchertouf som de nødsagelig og imod deris vilje maatte hugge udj støcher og efter haanden kaste ofverbord, da de schulle gaa til anchers, for at klare de andre ancher toufs :/ af hvilchet touf intet blef til ofvers igien /: ellers hafde schibet drefvet paa klippen og blefven udjstøcherslaen, ermelte touf forklarer de at være half slit, 10 tommer tycht, omtrent og 90 fafner langt, berejnet til 12 pund og penger 57 Rdr. Fremdelis paa Capitajnens vejne tilspurte M: R: de for Rætten tilstædeværende om det iche er dennem vitterligt at Capit. hafde udlagt og betalt til eftershrefne personer enhver især som efterfølger: der til de samtlige svarede ja: 1 Til loedsmanden Frederich Jensøn som ledsagede schibet af søen under landi mellem farlige schier og øer udj it meget hart vejr, betalt 9 Rdr. 2 Til baader og folch som maatte ledsage schibet udj hafn og forhielpe loedsmanden dertil :/ saasom vejret ut supra melt var meget hart samt farlige schier og øer paa alle sider hvor schibet schulle indledsagis, betalt 10 Rdr. 3 Til at pumpe schibet blef antaget 6 mænd og enhver af dennem bekommet for nat og dag 1 ort: 8 Sk: til sammen 20 Rdr. 4. Saasom Capitajnen fornam at schibet laa udj en usicher hafn, for storm og uvejr, var hand foraarsaget at leje folch og baad at reise omkring og opsøge en bedre hafn, hvilchet med folchenins underholdning kaastede 3 Rdr. 2 Ort: 16 Sk: 5 Capitajnen maatte schiche en af sine baadsmænd til Trundhiem at erlange penger og raadføring vad han til sine Reederis fordeel schulle anfange, samt og at bekomme en Mand der kunde forstaa det Engelsche sproeg, og være hannem assisterlig udj alle fornødne ting, ermelte baadsmands reise frem og tilbage kaastet 7 Rdr. 1 ort: 6 En baad og mand som fulte med samme baadsmand til og fra Trundhiem kaastet 7 Rdr. 16 Sk: 7 En loedsmand ved nafn Joen Pederßøn som tillige med en anden Mand hafde ledsaget schibet fra Hellisøen og til Klongøen, erlanget for deris møje og umag 6 Rdr. 1 ort: 8 Sk: 8 Til en loedsmand som schall loße schibet fra Engelsholm og til Søen igien 4 miler igiennem klipper og schier 6 Rdr. Hr Joen Andersøn tilstoed for Retten at hafve erlanget for sin til Capitajnen ofverlefverede rejning udj contant som følger: 1 for loeds penger folch og Baad som ledsagede schibet fra Klongøen og til Engelsholm 4 Rdr. 2 for tømmer og bord samt andet nødvendigt til it Huus at opbygge og indlegge fischen udj 20 Rdr. 3 for arbeids folch som hand hafde for schafete samt forsiunet med underholdning og huus værelse mens huuset blef opbygt, Jligemaade for schibet at lade laadße og igienlade ofver alt 34 Rdr. 2 Ort: 4 For it sejel som meget blef beschadiget at ligge ofver fischen efter accort 27 Rdr. 5 for en Jæcht som højlig giordis for nøden til schibeds tilheling, og for endeel gods at indtage udj samme Jæcht og føre paa landet 25 Rdr. 6 for Rettens betientere og laurettismændene til sammen 10 personer, at siune med Mad og driche og seng udj 2 dager ofver alt 6 Rdr. er in alles 116 Rdr. 2 ort Hr Mathias Randorph tilstoed for Rætten at hafve udlagt og af Capit. Viljam Jansøn igien bekommet udj contant som følger: Hands salarium for hafde umag hos schibet ved ud og indschibningen at bivære, samt Capit. udj ad schillige fornødne ting at assistere, efter accort med Hr Hamand og flere paa Capitajnens vejne 50 Rdr. Hands kaast og seng med videre extra fra d. 19 Dec: 1714 og till denne tied omtrent 22 uger hvorfra afgaar efter accort 4 uger, blifver pro resto 18 uger, ugentlig 2 Rdr. 36 Rdr. for hans reise og underholdning fra Trundhiem og til Carstenøen 8 Rdr. for hands reise og underholdning fra Carstenøen og til Trundhiem igien 5 Rdr. 2de mænd som har været ved ladningen fra begyndelsen og til enden 8 Rdr. 4 Roers Carle som reiste til fogden med bref om dette extra ordinaire tings holdelße pro person 2 ort: er 2 Rdr. for 4 Roers Carle som fulte med hannem self til Apelvær at talle der muntlig med fogden om det samme 2 1/2 Rdr. Rettens betienternis og Laurettismændenis salarium med videre. Kongelig Mayts foged Hr Melchoer Mejer 6 Rdr: Sorenschrifveren for reisis omkaastning til og fra Carstenøen, Rettens betiening, og schrifver penge til sammen 10 Rdr. Jacob Pedersøn Rusch for reisis omkaastning til og fra Carstenøen samt Rettens betiening 3 Rdr. 8te lauretismænd deris reise til og fra Carstenøen samt Rettens betiening pro persona 2 Rdr. er 8 Rdr. Stemplet papir til det af Retten tagen tings vidne 2 ort: 4 Roers Carle som førte Rettens betientere fra Carstenøen og til deris hiemstæd til sammen 2 Rdr. 1 ort: 8 Sk: summa 539 - 2 - 11 Dise penger berettede Capitajn Viljam Jansøn at hafve optaget paa bodmeri, hvorfore hand maatte gifve 20 pro cento hvilchet Hr Joen Andersøn og Hr Mathias Randorph for Retten bevidnede. Endnu begierede Hr Mathias Randorph paa Capitajn Viljam Jansøns vejne af de for Retten til stædeværende som hafde været om bord paa schibet hver gang noget deraf er blefven udtaget at de ædeligen vilde forklare hvad dennem er vitterligt om schibeds inde hafvende ladning og dends beschafenhed, Hr Joen Andersøn med flere forklarede hvilchet de alletider vil være gestendig som følger. Da lugene først blef aabnede opkom en megen slem stanch og fuchtighed af rummet, og da faderne blef optagne af rummet som laae paa siderene af schibet og det underste laag, vare de saa vaade at søen rant af dem. Den løße fisch var saa opraaden at den maatte schuflis ud af chibet, øsis op i tynder hidsis op og kastis saa straxens ofverbord, ja der kunde tællis at 3de ganger blef kastit udj søen, engang 1400, anden gang 1200 og 3ie gang 1000 tall fisch, foruden hvis som iche kund tællis. Den meste deel af løsfischen var vand og og blef ophengt at tørchis, faderne som vare vaade blef aabnede for at tørchis mens blef iche tørre for medelst continuerlig rejn og fuchtigt veir. Hvad som udj faderne var tørt og godt det blef udtaget og vejet, det andet j søen og paa marchen under aaben himmel kast, hvor det endnu er liggende, hverchen folch eller fæ til nogen nytte. Der fantis ogsaa udj schibet mange fader som iche var en tør fisch udj mens alle af søen forderfvede. Af all fischen er blefver indvejet og indschibet udj schibet igien 343 Voger Raadschier, 183 Voger Rundfisch og 155 fader fish, som var mesten tørre. Jligemaade 116 fader som blef opslagne, hvilche vare merchede og nummerede som følger: Af 1.A.B. 34 fader som vare bederfvede af vand hvor af blef udtaget vejet og udj schibet indladet 63 Voger fisch: Af C.W. 21 fader vaad fisch hvor af blef 148 Voger. Af H.W. 15 fader hvor af blef 60 Voger. Af 1.C. 8 fader hvor af blef 8 voger. Af C.M. 9 fader hvor af blef 43 Voger. Af (K) 5 fader hvor af blef 30 Voger. Af X 6 fader hvor af blef 19 Voger. Af A 5 fader hvor af blef 7 Voger. Af NF 3 fader hvor af ble 13 Voger. Hvilchet giør udj alt som af de 116 fader er udkommet og indschibet 405 Voger, hvor paa Hr Mathias Randorph og de udj tings vidnet for indførte 4 schibsfolch aflagde deris corporlig æed efter loven at de iche viste meere god og ubeschadiget at være end det som udj schibet er kommet, ej eller med deris vilje og videnschab noget deraf hafde forkommet eller ladet forkomme Saa Sant Gud og Hans Hellige ord dennem Schulle Hielpe. Paa Capitajn Viljam Jansøns vejne begierede Hr Mathias Randorph at for ind førte laurettismænd af Retten maatte blifve befallede saa straxens at forføje sig til det stæd hvor schibet og den bederfvede fisch er beliggende, den samme nøje at bese og vurdere, hvilchet ogsaa schede, samme laurettismænd ved deris tilbage komst for klarede det de saag en stor mengde af Raad schier og en liden deel Rundfich liggende paa marchen under aaben himmel og udj it opygget huus, saa aldelis bederfvet af søen at ingen, det de kunde formode, deraf erlangede nogen nytte, iche heller kunde de sætte nogen pris paa den, Jche dis mindre begierede Hr Mathias Randorph paa Capitajnens vejne at samme bederfvet fisch maatte komme paa Auction og til den høyst biudende solt, om noger schulle findis som der paa ville bude, og blef da all den paa marchen og udj huuset liggende bederfvet fisch ansat første gang for 100 Rdr. og efterdj ingen der paa ville bude, blef den anden gang ansat for 80 Rdr. 3ie gang for 60 Rdr. 4de gang for 40 Rdr. 5te gang for 20 Rdr. og sidstegang for 10 Rdr. da indfant sig endeel af de til stædeværende folch som bød der paa til 20, 24, 26, og 28 Rdr. mens ingen indfant sig at bude højere end ermelte Randorph, hvorfore all den beschadigede fich blef hannem som den høystbiudende tilslaen for penger 29 Rdr. 2 Sk: Paa alt dette indførte og for retten passerede, begierede Hr Mathias Rand: paa Capitajnens vejne af Retten it loufligt tingsvidne som med brugelige Zignet hers undersettelße meddeelis af Carstenøen Anno et die ut supra.