Kildeavskrifter

Anno 1724 d. 4 July er holden sageting paa ordnaire tinggaard Hildrum udj Ofverhaldens Præstegield tilstædeuærede Kongl. Mayts fogits fuldmæchtig Christen Pram samt efterschrefne laurettismænd nemlig Elias Grung, Jngebricht Elstad, Jfver Skleth, Andfind Stene, Olle Ramstad, Hans Schiørland, Anders Hejen og Lars Nederveglo, hvor da blef forrettit som følger.

Magister Niels Muus ladit louflig stemne Michel Persøn Stene fordj hand iche har villet efterlefve det j ort bytte som schede imellem hannem og hands grande Andfind Olsøn 1722 d. 12 Augustj, de 2de danne mænd nemlig Olle Schielbred og Anders Heglem som var ofveruærende da jordbyttit schede og det samme har underschrefvit og forsejlit, møtte personlig for retten og herom vidnede som følger: Olle Schielbred vidnede at Michel Jensøn Var Vel fornøjet med det bytte som schede paa ager og eng Det samme vidnede og Anders Heglem, Paa Mag. Nils Musis vejne møtte bøgdelensmanden Jacob Himo, og fremlagde for indførte forretningen, Michel Pedersøn blef paaraabt mens iche møtte Lensmanden paastoed dom efter forhen fremlagde forretning sagen optagis til doms til ofvermorgen, da samme dom paa Himo schal blifve afsagt: for parterne

Johannes Svendsøn Fosland ladit louflig stemne sin grande Johannes Andfindsøn Fosland angaande it Engeslet som hand tager schade paa af ermelte Johannes Andfindsøn parterne møtte personlig for retten med adschillige disputer, og til at forekomme denne tvistighed, hafver bøgdelensmanden med 2de upartische danne mænd udi tilkommende uge at bese det engestøche som Johannes Svensøn formener at tage schade paa iligemaade at taxere samme schade.

Udj den Sag imellem Mag. Niels Muus og Michel Pederßøn Stene saaledis dømt og afsagt: Mig gifvis ingen anledning af loufven at bifalde den indstemte Michel Pedersøn Stenis paastaaende at forandre det jordebytte som efter den udj retten fremlagde forretnings udvisning er scheed imellem hannem og hands grande, helst efterdj den samme har bifald af lovens 3ie bogs 14de Capit 8de Art. Og efterdj de udj forretningen indførte danne mænd her for retten tilstaar at der jorden var deelt diße grander imellen, blef Michel Pedersøn tilbøden at tage hvilchen part hand vilde, hvilchit hand ogsaa giorde. og som hand da sagde sig med den tagne part at uære vel fornøjet, saa tilfindis hand efter lovens 5te bogs 1 Capit. 1 og 2 Art den same at beholde, ligedan at betalle til Mag. Niels Muus udj forvaalte omkaastning 2 Rdr. 15 dager efter denne doms louflig forkyndelße under adfær efter loven.

Karen Andersdatter louflig indstemt fordj hun d. 25 Juny nest afvicht har slaen Sevall Altens datter Marrithe Hieum paa gaarden udj forældrenis frauærelße, der udofver om Morgenen d. 27 dito er benemte Marrith død funden udj fiæren ved søen it lidit støche fra nøstit, fogdens fuldmechtig som sagsøger paa sin Principals vejne forestillede sagen af efterfølgende beschafenhed nemlig, at nest leden 25 Juny, da Sevald Alten og hands qvinde anden dagen tilforne var reist til gaarden Leang omtrent 2 1/2 mil derfra for at besøge deris paa samme gaard boende datter, og hands søn Guthorm Sevaldsøn samme dag Var reist til Elde Kirche, var da allene hiemme, foruden it umyndigt pigebarn Giertrud, denne indstemte Karen Andersdatter og den død befunden Mandens datter Marrith Sevaldsdatter, hvor da ermelte Karen schal hafve begynt schal hafve adschillige disputer med Marrith Sevaldsdatter, for mueligens da at iche den mindre mandens datter Giertrud schulle sige sine forældre af hvad dennem var imellem falden, har for ermelte Karen Andersdatter bortvist Giertrud it ærende til søen for at hafve opsiun med endeel der gaaende smaafæ, imidlertied har tienstetøsen Karen Andersdatter med næfvehueg udj ansichtit begiegnit datteren den dødfundne Marrith baade udj stuen og paa gaarden, og hun for at ungaa saadan ofverfald maatte vige fra gaarden og til søen der undervejs med graad og it blodigt ansicht møtte sin mindre søster som denne indstemte viste til søen, beklagende paa søsterens tilspørßel hvad hende var tilschade, der till hun svarede at hun iche kunde uære udj gaarden for Karen som ner hafde slaen hende ihiel, og viste hende derpaa hvorledis hun var slaen udj tindingen, ønschede derhos at hendis fader og moder ville komme hiem, og med graad sagde sig at ville gaa til søen og se om de kom, derpaa er hun blefven borte, samme aften har den lille søster med raaben og graad saavel som broderen Guthorm da hand kom fra Kirchen efterseit deris bortblifvende søster baade udj fiæren mens det var flo saa og omkring paa marchen mens iche er hun forend dagen derefter da hendis forældre er hiemkommen blefven funden udj fiæren død liggende paa ryggen med hofvedit mod landit og ansichtit med føderne imod søen samt hænderne paa brøstit dette er sagens egentlig forstillelße udj sig self, for da at fremføre nermere paastand og udj rette settelße udj sagen formeente hand nemlig fogdens fuldmechtig at saasom lovenes 1te bogs 13 Capit 19 Art. siger barns vidne under 15 aar kand hverchen reisis eller faldis, da dette barn Giertrud Sevaldsdatter omtrent 9 aar gammel der ene om sagen i sig self kand giøre forklaring vel iche efter lovens samme Art. kand formenis at giøre sin forklaring, for derpaa dis grundeligere at stadfæste dette qvindfolchis Karen Andersdatters egen bekiendelße om den derefter kunde befindis sandfærdig, Her paa blef barnit Giertrud Sevaldsdatter for retten fremkaldit og vidnede som følger: foreldrene vare reiste hiemmefra til Leang paa en fredag, og laufdags aften reiste Guthorm til Eldens Kirche, da var hun ieg og søster Marrith samt Karen hiemme Saa dagen derefter nonstider kom min søster Marrith paa søvejen til mig saasom Karen hafde vist mig hiemmen fra at se til smaafæit og spurte kommer du nu ned efter til mig, da svarede hun nej, mens sagde derhos at det var iche achtendis at tøsen regerer hiemme i dag, hvordan farer hun ad da spurte den lille, Marrith svarede at hun gaf hende 3 øreslag derfor maatte hun gaa ud af gaarden, den lille spurte maatte du derfor gaa af gaarden dertil blef svarit ja, hvor for blef du da iche hiemme, svarit ieg tør iche blifve af frycht for at erlange mere hueg, den lille datter tilspurte søsteren om hun ville iche gaa heim og løse fæit, dertil hun svarede at hun ville gaa ned udj Moen og se om forældre kom hiem, saa ville hun strax komme hiem, derpaa schiltis de fra hverandre, endelig blef ermelte lille pige til spurt om Karen Andersdatter holt sig udj husit dagen ofver og iche kom til søen, der til hun svarede at hun var hiemme og iche kom til søen, nogit udpaa aften gich denne lille pige ned til søen mens fant sin søster iche Dernest fremkom for retten den indstemte Karen Andersd. med bekiendelße som følger, at hende og Maarith Sevaldsdatter var falden endeel ord imellem, hvor udofver hun af hastighed og ubesindighed slog hende 3de slag med fladhaanden paa kinden og ørit det ene paa gaarden paa den høyre side og de andre 2 udj sengestuen paa den venstre side, efter dette var scheet vente Karen sig om udj tanche at ville gaa fra hende, mens Marrith støtte paa hende med hænderne det samme giorde ogsaa Karen med Marrith og bøjede hende ned mod jorden, og derefter nemlig en timis tied gich Marrith ofvenom huserne og til søen, hvorefter de iche mere saaeg hverandre. Sevald Alten og Tosten Grythe samt Joen Rejten tilstoed for retten at indbemelte Karen Andersdatter hafde bekient for dennem samtlig at hun hafde slagit den dødfunden Marrith 3de øreslag og iche videre. fuldmechtigen begierede at vidnerne som fant hende død udj fiæren maatte ved æed forklare hvorledis den døde blef funden, faderen Sevald Alten sagde sig iche at kunde faa tied forinden søen blef flo saasom den dag var storm og uveir, at indhente 2de vidner at besichte den død funden, hvorfore hand og hands søn Guthorm matte fløtte hende fra sømaalit og op udj nøstit at søen iche schulle bortschiølle hende, fuldmechtigen paastoed at Seval og hands søn maatte udj anledning af loven 1ste bogs 13de Capit. 17 Art beedige hvorledis den afdøde blef befunden, Sevald bekiente at hand fant sin datter udj fiæren liggende paa ryggen med fødderne imod søen og hofedit imod landit med hænderne ofver hinanden paa brøstit. Vidnit Sevald paa tilspørsßel svarede at de iche rørte anderledis med hende end faderen tog ved hofvedit og sønnen ved fødderne og bort fløttede hende udj nøstit, hvorefter blef schichet bud efter vidner nemlig Joen Rejten og Torsten Grythen, som schulle besichte hende, ellers forklarede Seval at hun laag iche langt fra landit, dog saavit at søen ofvergich hende naar det var halffløt. Guthorm vidnisbyrd kom udj alle maader ofverens med faderens. Endelig vidnede efter æeds afleggelße ermelte vidner som besichtede dette døde Mennische at de saag en røeblaa flech paa det venstre kindbeen ved ørit og ligesom en bloddraabe under øreleppen at hafde spruttit ud, videre til schade kunde de iche se paa hende, fuldmechtigen derpaa rettens kiendelse om det kunde hentydies den død fundende at hafve ombracht sig self eller iche, Erachtit: Saa som det er laurettit nochsom vitterligt at den dødfunden Marrith Sevaldsdatter, efter sin alders maade har frychtit gud, bevist sine forældre all datterlig lydighed, foruden dette Var hun ogsaa vel oplært udj sin catechismo og børnelærdom, for dette og andit mere som udj acten findis indført, kand af denne ræt iche dømmis at hun har ombracht sig self: Endelig og som schluttelig formente fuldmæchtigen at naar loufens 6te bogs 6te capit 15 Art. confronteris til den indstemte Karen Andersdatters egen forklaring om at hafve slagit hende, der saavit med den umyndigis udsigende har uærit ofverensstemmende, saa og den umyndigis forklaring om den dødes klagemaal at hun iche af frycht for Karens mere og haardere ofverfald turde uære hiemme mens rømme til søen, da denne Karen Andersdatter vel af retten Kand anseis for bannemand, saa kunde hun umulig den døde vel og efter Naturens billig schiønsomhed naar hun med saadanne haarde slag udj tindingen efter Karens egen tilstaaelse som er paa det suariste stæd udj hofvedit er blefven ofverfaldit, at blaat eller blodigt efter vidnernis udsigende er syntis, saa kunde den døde ved at hun ved søen har sat sig udj fiæren ventendis paa sine forældre vel ved saadan en enlighed og tilstand paa kommen en besimmelße om iche retten kunde erachte at hun deraf saa straxens kunde hafve tagit sin død og formedelst mangel af folchehielp kunde hun udj besimmelsen saaledis blifve beliggende, og søen hende ofver fløde og druchnede. saaledis har da denne Karen Andersdatter uærit aarsag til hendis død, og som hun iche efter lofvens 6te bogs 11 Capit 5 Art. kand undschyldis der ved at hafve begaait Vaade, helst siden hun self ved Jfrighed og vred hu har slaen hende, saa paa stoed hand at Karen Andersdatters datter efter saaden sagens beschaffenhed og lofvens 6te bogs 6te cap: 1 Art. bør miste sit lif og hendis hofvit lod efter samme allegerit Art. være henfalden. der om hand paastoed rettens Kiendelse Karen blef tilspurt om hun nogit her til hafde at svare dertil blef svarit at hun gaf sig under rettens kiendelße Afsagt Efterdj den indstemte Karen Andersdatter for denne ræt iche med noget loufschichit vidne er blefven ofverbevist, at hun har uærit den dødfunden Marrith Sevaldsdatters bannemand mens alleniste :/ det hun self for retten bekiender har slaen hende 3de slag med fladhaanden paa kinden og ørit, det eene paa gaarden og den høyre side og de andre to udj sengestuen og paa den vestre side, ermelte bekiendelse kommen ogsaa ofvereens med den umyndige Giertrud Sevaldsdatter bekienielße, endog denne ræt siunis iche at samme bekiendelse kand hafve uærit aarsag til den død fundens afgang, mens aller helst dette at hun af indbemelte 3de slag er falden udj en besimmelße og formedelst mangel til redning af folch, hen død og blefven saa lenge liggende at søen har fløedt ofver hende. Da kand fogdens fuldmechtigis Christen Prams i rette settelße ofver Karen Andersdatter til lifs forbrydelße af denne ræt iche bifaldlis, mens ieg med 8te laurettismænd tilfinder hende efter loufvens 6te bogs 7de Capit 8de Art. at bøde til deris Kongelig Mast 3de 6 louf sølf under tied og adfær efter loven

Anno 1724 d. 5te October blef holden sageting paa ordinaire tingstæd Aarnes udj Foesnes Præstegield tilstædeuærende Kongelig Mats fogit Melchior Mejer, samt efterschrefne laurettismænd nemlig Peder Gidseth, Jacob Holvigen, Hans Schaarstad, Olle Fosland, Niels Bersøfnit, Peder Biørum, Samuel Schielde og Olle Hasvog, hvor da blef forrettit som efterfølgen: