Kildeavskrifter

blef en uenighed og misforstand efterseeti mellem de 2de gaarders, nemlig Faxdals, Deris Kongel. Mast tilhørende og Stenis, Tron Pedersøn tilhørende, opsiddere angaaende en vig, Stensvigen kaldet hvor aarlig kand slais 2 sommerlæs høe, ermelte vig formener Stenis landdrot at ligge under samme vig, til dette at bevise hafde Tron Pedersøn ladet stemne 2de vidner, nemlig Jfver Fosland og Anna Qverøen, hvilche enhver for sig vidnede som følger: Jfver Fosland tiente paa gaarden Faxdal for 44 aar siden hos en mand ved nafn Peder Olsøn, paa de sider sagde hands hosbond at vallet imellem Stene og Faxdal var udj giennem en liden bech saa at Stens opsidder ejede paa den Synder og Øster side af bechen, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester side udj bechen, Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden og deris søehuuser paa dends lejemaal, hvor imod opsideren paa Faxdal hafde sin boemarch udj forindførte vig Anna Qverøen vidnede at da hun tiente hos opsidderen paa Faxdal Peder Olsøn for 44 aar siden, sagde hendis hosbond til hende at vallet i mellen Stene, Stensvigen og Faxdal var udj en liden bech saa at Stenes opsidder ejede paa den Synder og Øster side udj beche n, og Faxdals opsidder paa den Norder og Vester side udj bechen, Paa de tider hafde Stenis opsidder sin søevej igiennem Faxdalgaarden, og Ermelte gaards opsider sine søehuser udj ytter Faxdalvigen, mens Stens opsidder sine søehuser udj Faxdalvogen som ellers kaldis Faxdalneßet, hvor den paa gaarden boende opsidder Hendrich Faxdal har sine Søehuußer, Tron Pedersøn tilspurte ermelte Anna Qvernøen om Faxdals opsidder giorde noget arbeide til Stensmanden, der til hun svarede at Faxdalmanden hialp en dags arbeide at rage, Det samme vidnede ogsaa opsidderen paa Stene nafnlig Joen Jansøn at Sl. Jacob Olsen og Hemming Olsøn giorde, nemlig at arbeide en dags tied, Tron paastod at hands gaardis opsiddere maatte nyde deris søehuser udj Stensvigen og huusmændene sin afgift til hannem, efterdj opsidderen paa Faxdal Hendrich har forment den sin søevej og søehuße plads som af arilds tied, hertil at svare møtte Hendrich Nielsøn og paastod at hand maatte nyde det samme som hands formænd har nyt og ingen huser at sættis eller folch at boe herefter udj Stensvigen, om denne uenighed blef parterne formedelst Rettens imellem handling saaledis foreenede, At opsidderen paa gaarden Stene har sin søevej igiennem gaarden Faxdal, og deris søehuußer pa Næßet ved søen hvor opsidderen har sine søehuser, hvor imod opsidderen paa Faxdal aarlig slaer Steensvigen, hvis grund hereftersom tilforn ligger under gaarden Stene, og svarer de der nu boende personer, nemlig Peder Hansøn og Karen Larsdatter den ringe afgift til Stenis Ejermand Tron Pedersøn, som belofver at samme personer iche schal tilføje opsidderen paa Faxdal nogen fortræd iche heller holde der noget fæ, hvorved opsidderne paa begge gaarder formanis at de herefter lefver saa fredelig og schichelig som det gode Naboer vel ejner og anstaar, saafremt iche den som gifver aarsag til uforlighed og denne indgangen handtagelig forennis brydelße, schal hafve sin paaboende gaards fæste forbrut

Anno 1716 d. 22 January er holden Vintersageting paa ordinaire tinggaard Edshov udj Nærøe Præstegield, tilstædeværende Kongelig Mayts foged Melchior Mejer samt efterschrefne laurettismænd nemlig Olle Simelofnit, Niels Fieldøfnet, Joen Lie, Joen Arnsøn Sylstad, Joen Sundnes, Anders Devigen, Johan Vangsøfnit, og Olle Vangsfiord, hvor da blef forrettet som efter følger,

bøgdelensmanden Jacob Rusch ladet stemne Soldat Baar Andersøn formedelst at hand schal hafve beliggit Sirj Einersdatter, den indstemte Soldat møtte personlig for Retten og tilstoed at hafve haft engang omgiengelse med dette qvindfolch nemlig d. 17 July Anno 1714, og hun er kommen udj barselseng 8te dager for Paasche 1715, formente derfore iche iche at være hendis barnefader, ermelte Soldat blef tilspurt om hand viste at dette qvindfolch hafde nogen anden barnefader, hvortil hand svarede Nej blef og tilspurt om hand vilde værge sig ved sin æed der til hand svarede at hand ville forblifve hendis barnefader. qvindfolchet møtte personlig for Retten og tilstoed at hun iche hafde anden barnefader end for indførte soldat, den samme har hun og angifvit ved sin schriftstaaelße, fogden paastod dom efter loufven Afsagt, Efferdj Soldat Baar Andersøn tilstaar at være Siri Ejnersdatters barnefader, og denne hands forseelße er den første, da frikiendis hand dennesinde for schriftstaaelse og bøders udgifvelße, qvindfolchet har aldelis intet at bøde, hvilchet tingsøgende almue bevidnede, hvorfore hun strafis efter forordningen.

Jacob Rusch fremkom for Retten og beviste til dette ting louflig at hafve indstemt, Peder Hansøn Kleboe for schielderi hvorom udj tingprotocollen findis indført, stefningsmændene nemlig Hendrich Rusch og Niels Mitgutvigen ædeligen bekreftede at hafve værit nord hos ermelte Klæboe udj hans huus, mens svarede intet, Jacob Rusch paastod dom saaledis afsagt Enddog Retten er nochsom be føjet at udstæde it tingsvidne eller forhør udinden den sag imellem lensmanden Jacob Rusch og Peder Hansøn, saa dog alligevel paa det den indstemte iche schal sige sig med Retten at blifve ofverilet beroer hermed till anstundende sommerting, hvis da udeblifvelse scheer, schal efter paastand it loufligt forhør af Retten blifve med delt.

Jonas Jensøn Nordhorsfiord paa sin myndlings Hans Jansøns vejne, hafde ladit louflig indkalde Hermand Lundseng for gield til penger 4 Rdr. 2 ort: Rdr, den indstemte møtte personlig for Retten og bekiente at hand Ao 1705 om Vaaren da myndlingens fader laag siug, hafde lefverit paa gielden 2 1/2 Voger Rundfisch for 2 1/2 Rdr. 2 1/2 kande lyse for j ort: 16 Sk: og til Jonas Jensøn self, hvilchit hand self tilstoed 3 ort: 20 Sk: viste sig iche mere at være schyldig end 2 ort: 12 Sk: ermelte Jonas Jensøn paastoed at den indstemte her paa ville aflegge sin æed hvilchet ogsaa schede.

for ermelte Jonas Jensøn opbød samme tied til kiøbs en part udj Fischenæesbuchten med paastaaende huußer, som for indførte hands myndling var udlagt og vurderit for penger 16 Rdr. og efterdj ingen lod sig indfinde derpaa at biude da blef paa dette og for indførte it loufligt tingsvidne begierit som med brugelige zigneters under sættelße schal blifve meddeelt.