Kildeavskrifter

Jngebricht Møchelgaard har ladet stemne Enchen Anna Lestem for uloflig tilleg, angaaende hendis Sl. mands død udj Nomsen den indstemte Enche møtte med bekiendelße af Enfoldighed at hafve sagt at hendis mand var med hannem paa baad fra Skage og til Selleg, imidlertid falt udj Nomsen, men hvem som var aarsage til hands død viste hand iche, men var Gud best bekient, personerne blef forenede om denne sag saaledis at Enchen lofvede hereffter iche at ville hafve nogen ond tanche til ermelte Jngebricht Møchelgaard at hand schulde være aarsage til hendis Sl. mands død, iche heller lade sig om noget saadant formerche hannem til nachdeel men om ermelte Jngebricht Møchelgaard, mene og talle vel udj alle maader.

fremkom for retten Jens Jensøn Lilleberg, bekiendende at hands søn Erich Fuglaar udj sin druchenschab, da hand iche er ved sin fulde forstand, iche af Vred hue, men af løstighed paa Houm udj Helle Ranums stue hafde tage hannem og sættet hannem paa benchen, men at hand tog hannem udj haaret fornam hand iche til, bedende derhos at denne hands begangen forseelße til det beste maatte udfalde, endeel for hands gamle fattige forældris schyld, og endeel for hands qvindis schyld, hvilchen sidder paa en ringe gaards paart med 5 umyndige smaa børn, der hos tilspurde ermelte Jens Lilleberg Laurettet med tingsøgende almue om det iche disver er dennem vitterligt at ermelte hands søn er sig iche selfraadig udj druchenschab, men ofte da giør det som hand siden udj ædruelighed med vemodige taarer begræder, dette saa udj sandhed at Være bejaede laurettet med tingsøgende almue, fogden nu som tilforn satte udj rette at saadan grof forseelße, som af en søn imod sin fader har øfvet iche uden straf effter loven maa hengaa og derpaa begierede dom saaledis afsagt Jntet glædeligere for forældrene end lydige børn, intet berømmeligere for børnene end de ere forældrene lydige, thi hvor lydige børn ere, som og velsignis af gud, der Kand bør- nene aldrig fuldtache forældrene for god optuchtelße, og forældrene Kand aldrig nochsom fuldtache Gud for lydige børn, men at mange forældre har ulydige børn ere de som oftist self aarsag udj, J det de dennem ilde fra barndommen op ilde optuchter ja med onde og forargelige exempler foregaar, thi hvad forældrene giør for, vil børnene saa gierne giøre effter. Jeg seer her for retten staaende en søn sin faders eniste, der nu schulle være hands alderdoms trøst og glæde, men det de 2de her for retten ædelige prouf ofver hannem har vundet, nemlig at hand sin fader paa en Sønddag han med begge hænder udj haaret grebet og fra sig schufet, er med Vaade øjne at begræde, Gud til fortørnelße og denne menighed til forargelse Men som alle Christen Øfrighed bør være omhyggelig for at fred og eenighed saavel imellem æchte personer, som forælder og børn, samt Venner og Naboer, maa stiftis, det end til med falder for retten vel betenchelist og er en sag af stor conseqvence, at schille en søn fra sine gamle forælder, der nu udj deris alderdom trenger til hands hielp, som er bekømmenligt, at schille en mand fra sin qvinde som sidder med 5 umyndige smaa børn, ald den stund der imod endnu Kand formodis raad og bedring, Da J desen saavel som andre motivers henseende, særdelis som og bekient, er hvilchet laurettet og tingsøgende almue for retten attesterer, at Erich Jensøn Fuglaar befindis føje sandt raadig ved en drich hvor med hand samme tied sig hafde ofverilet, hand til med fortryder saadan sin forseelße og beder om strafens forlindring. Thi paa den Høje < side 105a> Øfrighed gunstige behag dømmis af denne ret saaledis: At Erich Jensøn Fuglaar her for retten hos faderen afbeden sin begangen grofve forseelße imod hannem, dernest udj Ranums Kirche udstaar Kirchens disciplin, og betaller sine helligdagbøde effter loven. Her hos advaris ermelte Erich Fuglaar at hand hereffter befliter sig paa it bedre lefnet og it schicheligere forhold baade imod egne og fremmede baade inden og uden sine dører, Skeer det iche saa mand herefter maa fornemme hos hannem en merchelig forandring til det gode og en støre guds frycht end hos hannem indtil er befundet, da maa hand være aldelis vis paa at hands usømmelige bedrifter til hands egen store ulempe og uforanderlig schade vil udfalde.

blef udj den lejermaals sag, hvorom tilforn udj Protcollen fol. 99 findis indført saaledis dømt og afsagt Ligesom enhver billigen vil forsvare sig og sine, særdelis naar det deris lif og ære angaar; Saa vil og ingen der sig med lejermaal udj de forbudne leed, imod Guds louf, enten j blod eller Svogerschab forße, det samme gierne gestendige og vedgaa, hvilchet udj denne sag nochsom formemmis, Thi Stifsøn og Stifmoder, som har haft legemlig omgiengelße tilsammen og udj hoer aflet bare :/ hvilchet med modige taarer er at begræde /: har saadan deris begangen grofve forseelße udj begyndelßen iche villet vedgaa og gestendige, men til at undgaa deris velfortiente straf udlagt foruden andre en død person, som medens hand lefvede iche har været udlagt og nemt, det nogen ved af at sige, hvilchet med mere har giort dennem heel suspect, hvorfore de ogsaa ofte af retten ere blefne anmodede sandhed at tilstaa og bekiende de, til hvilchen de sig omsider beqvemmede, effter saadan sagens forfundne beschafenhed erachtis af denne Ret som følger: Saa som Ole Nielsøn 16 aar gammel og endnu iche admitterit til det høg værdige Altarens Sacramentis deelachtighed, og Birthe Siursdatter en Enche uden baand og fængsel, samt udj tingsøgende almuis paahøer for denne ret med megen graad har bekient at de med hinanden har haft legemlig omgiengelße, og tilsammen udj hoer aflet barn. Da som samme grofve forseelße er beganget af Stifsøn med Stifmoder, kand ieg med de 8te ordinairie laurettismænd ej anderledis dømme, end at de jo begge effter lovens 6 bogs 13 Capt. 14 Art. har forbrut deris lif under it suærd, og kroppene at kastis paa en ild og opbrendis, Desligiste Enchens bois lod, nest ald louflig gields betalling at være forbrut til hands Kongelig Mayestet, Denne voris afsagde dom henstiller vi ydmygeligst til Velbaarne her laumands og Ofverdommers gunstige approbation effter lovens tilhold.

Anno 1707 Den 21 January er holden sageting paa ordinaire tingstæd Edshov udj Nærøe præstegield, tilstædeværende Kongelig Mayestets foged Jacob Jespersøn samt efftershrefne Laurettismænd nemlig Rasmus Heil, Hermand Hald, Jngebricht Dolmen, Jacob Rusch, Anfind Søraae, Tollef Fornes, Jngebricht Sæternes, og Niels Valøen, hvor da for retten blef forrettet som nu effterfølger.

Johan Pedersøn Holt ved bøjdelensmanden Gundbiørn ladet stemne Hendrich Lysøen formedelst at hand schal hafve nedbrøt 3de smaa huuser, som stod paa ermelte Johan Pedersøns gaard Lysøen, af Hendrich bøxlet, ermelte huuser beboede en husmand nafnlig Peder Olsøn, som nest afvichte sommer deraf bortfløttet, ermelte Hendrich møtte udj rette og bekiende at hand iche var vidende at samme huuser var Johan Pedersøn tilhørende, men hannem som gaarden til bøxel hafde erlanget, bad derhos at denne sag til anstundende sommersageting maatte antagis, imidlertied vilde hand talle med sin landrot Johan Pedersøn om samme huuser, Paa indbemelte citans veigne møtte bøjdelensmanden Nicolaus Lauritzøn, med begiæring at som huusmanden der diße huuser hafde beboet var indstemt og iche møtte eller nogen paa hands veigne, saa maatte sagen optagis til neßte ting som for ermelt, herom afsagt. Formedelst den indstemte huusmand Peder Hunnestads frauærelse, samt Hendrich Lysøens begiering, optagis denne sag til nest anstundende sommersageting, da parterne hafver igien at møde med mindre de disforinden med hinanden kand vorde forenede

Fogden tilspurde tingsøgende almue med laurettet om dennem er vidende at nogle gaarder eller gaardsparter, hands Kongelig Mayst tilhørende, nest afvichte aar 1706 har været bøxlede end som effterfølger og udj Nerøe gield beliggende, Joen Andersøn bøxlet udj den gaard Lillesulen j øris leje, gifvet udj bøxel 2 Rdr. 21 schilling. Peder Olsøn bøxlet udj den gaard Hasfiord 18 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 2 Ort. schilling, Torsten Andersøn bøxlet den gaard Hielmseng schyldende 12 Mk. gifvet udj bøxel 1 Rdr. 10 1/3 Sk. Jligemaade blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurte om det er dennem vitterligt at mere sicht- og sagefaldsbøder nest afvichte aar 1706 er forfalden, end Sagefaldsforpachteren effter conditionerne tilkommer, hertil saavel som for indførte spørsmaal blef svaret at det er dennem iche vitterligt at flere gaarder eller gaarders parter hans Kongl. Mayestet tilhørende, har været bøxlede end indbemelt, iche eller er dennem vitterligt at nogle sicht- og sagefaldsbøder videre ere forfaldne end for pachteren vedkommer, Saa at ingen sicht- og sagefaldsbøder, hands Mayestet tilhørende, nest afvichte aar er forfalden her paa Var af fogden tingsvidne begierede som schal vorde meddeelt.

Fremdelis blef laurettet samt tingsøgende almue af fogden tilspurt om det iche er dennem vitterligt at Ole Nielsøn og hands stifmoder Birthe Siursdatter som med hinanden har haft legemlig omgiengelße og tilsammen aflet barn, har sat paa tinggaarden udj fængsel fra den 2 October: 1706 og til den 1 January 1707, dette at komme ofverens med sandhed bejaede laurettet med tingsøgende almue, hvorpaa ogsaa af fogden tingsvidne blef begieret.

Anno 1707 Den 24 January er holden sageting paa tinggaarden Aarnes, beliggende udj Foesnes præstegield tilstædeværende Kongelig Mayestet foged Jacob Jespersøn samt effterschrefne laurettismænd, nemlig Erich Hamnes, Erich Morchen, Thomas Duen, Anders Lethvigen, Peder Opland, Haldoer ibdm, Michel Tødum og Hendrich Barchstad, hvor da blef forettet som følger: