Kildeavskrifter

Erich Hals og Lauritz Spiudtnes som nestholdende sommersageting var indstemt formedelst at de effter af dags tider er funden paa sildevaagen af vachten, nemlig af Ole Molvigen, og Ole Nielsøn, hvilche møtte her for retten med bekiendelße at de effter afdagstider fant ermelte mænd paa sildevaagen, med endeel sild udj baaden, tingsøgende almue begierede at saadan af dem begangen forseelße måtte blifve strafet ander til exempel, saasom saadant er meget brugelig paa dette stæd. fogden paastod dom saaledis Afsagt Den store uschich som øfvis paa sildevaagene og udj fiordene med omstripping effter Solens nedgang, er mange til schade og it ont exempel, hvorfore højloflig hukommelße, Sl. Kong Christian Den 4de udj sin allernandigst udgangen forordning om Sildetienden af dato d. 5 July anno 1641 saadant hafver forbiudet med diße ord. Jngen fischer eller store folch j hvo som helst de end ere, maa lade sig friste paa sildevaagen om afftenen effter Solens nedgang, iche heller schal nogen lade sig finde paa Sildevaagen at tage sit redschab op om mogenen forend det er liust under baads og redschabs forbrydelse og straf som vedbør Som da de indstemte saadan forordningens biudende iche har holt sig allerunderdanigst effterretlig, men befundne af vachten pa Landfarvigen effter afdag at hafve endeel sild udj baaden, Da effter ermelte forordnings tilhold dømmis deris baad og redschab at være forbrut, og enhver at betalle til de indstemte prouf 12 Rdr. Belangende Erich Halsis schielderj, som er en sag à parte, da foreleggis hannem laufdag til anstundende vinterting at møde saavel som proufvene, da udj samme sag kand blifve dømt for svarlig. Her hos advaris dise indstemte, tillige med enfver af deris ligesom lader sig friste paa sildevaagene og udj fiordene om afftenen effter Solens nedgang at de sig iche af deris moderat dom og med handling tillige dristighed henfalder, anseende at forordningen j saa maader falden saa streng at en bemidlet end sige en fattig mand paa engang fra tienlig velfærd Kand Kuldkastis.

Johan Pedersøn ved Haldoer og Arne Oplandet ladet stemne Joen Nielsøn for gield, den indstemte blef paaraabt men iche møtte ellen nogen paa hans veigne citantanten mødende for retten paastod dom saaledis afsagt: Joen Nielsøn foreleggis laufdag til neste ting at møde med mindre hand disforinden udj mindelighed med citanten kand vorde forenet, hvilchet hannem her af retten anbefalis og tilholdis.

Hans Lauritzøn Falch nu atter ladet indstemme Jfver Nielsøn for gield med videre hvorom tilforn udj Protocollen findis indført, den indstemte blef paaraabt, men iche møtte eller nogen paa hands veigne citanten paastoed dom saaledis afagt Endschiønt citanten Hans Lauritzøn hafver bevist at intet paa hans side paa Danchert Danchertzøns veigne effter gifven fuldmacht er forsømt ved stefnemaal og paatalle til Jfver Nielsøn ; Saa j hvor vel retten og har gifvet allermueligste dilation at den indstemte Kunde enten svare eller rette for sig, er dog alt forgiefvis, og at denne ret iche schal ramme andet end det som billigt er; Da som ermelte Danchert Danchersøn paa Arfveschifftet administrerit effter Nielsøns qvinde d. 15 Decembr. anno 1700 for sin fordring til penger 153 Rdr. 1 Ort. 20 Sk. blef udlagt udj gaarden Løfsnes med bøxel 1 Spand for 100 Rdr. og for det øfrige endel løsøre, som Jfver Nielsøn da til sig annammede og belofvede at tilsvare enten in natura eller rede pengen effter vurdering, og ermelte Jfver Nielsøn samme sit løfe iche effterkommet med andet end 2 Tdr bygs, 7 Tdr hafris, og 8 Tdr silds lefverelse, bedragende til sammen 28 Rdr. 3 Ort. som den udj retten lefverede reigning giør forklaret. Dømmis for billigt og ret At ermelte Spand odelsgods udj Løfsnes hereffter er Danchert Danchersøn og hands arfvinger tilhørende, som de hafver at giøre sig saa richtig som de best ved og kand landsloven gemes, dog at de odelsbaarne nyder deris odelsløsningsret effter loven, De øfrige 68 Rdr. 3 ort. 19 Sk. samt omkaastning 4 Rdr. betallis inden 15 Dager under nam og vurdering udj hands boe og ejendeler.